Hjemmelavet vaniljesukker

Her er min opskrift på hjemmelavet vaniljesukker – det er jo både super nemt, utroligt velsmagende og så er det en god måde, at anvende de tomme vaniljestænger, der stadigvæk indeholder masser af smag 😀 ..

vanilje-sukker1

Klik for større version.

Opskriften er til et lille glas vaniljesukker

Ingredienser
5-6 tomme vaniljestænger
2-3 dl rørsukker

Fremgangsmåde
Til dette skal du bruge en kaffekværn.

Placer de tomme vaniljestænger, på et stykke køkkenrulle eller lign.

Lad dem ligge og tørre i ½-1 døgn, så de tørrer helt ud og bliver hårde/sprøde.

Bræk vaniljestængerne i små stykker. Desto mindre, desto bedre og hæld dem i kaffekværnen, med 2-3 spk. sukker.

Kør kaffekværnen, til der ikke længere er stykker af vanilje tilbage.

Hæld det på et glas og tilsæt det resterende sukker. Bland det godt og luk låget.

Anvend sukkeret til desserter, bagværk og meget mere.

Tip!
Når jeg har nogle tommevaniljestænger, som jeg ikke skal bruge til noget, sætter jeg dem typisk i en bøtte med lidt sukker, og når jeg har nok vaniljestænger, laver jeg vaniljesukker.

Det kan være en fordel at sigte vaniljesukkeret efter fremstilling, da det ikke er altid at maskinen får findelt det ordentligt.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*