Svampet drømmekage med marcipan

En rigtig lækker svampet og smagfuld kage, hvor marcipanen slet ikke er for dominerende i smagen, men blot giver en lækker luftig konsistens. 😀 Kagen er på ingen måde en slankekage, men den smager fantastisk og hvis du ikke spiser det hele, kan resten med fordel fryses uden at den bliver tør efter optøning..

Opskriften er til 8-10 personer

Drømmekage med marcipan

Klik for større version.

Ingredienser
50 g. smør
2 dl. mælk
200 g. rørsukker
4 æg
1 tsk. vaniljesukker
100 g. marcipan
3 tsk. bagepulver
250 g. mel

Topping
150 g. smør
150 g. kokosmel
220 g. mørk farin
1/2 dl. mælk

Fremgangsmåde
Start med at hælde mælk og smør i en lille gryde, varm det op til smørret er smeltet og mælken er lun.

Imens det køler af, piskes æg, vaniljesukker og rørsukker til en cremet æggesnaps.

Riv marcipanen groft og bland det i æggesnapsen under omrøring.

Forvarm ovnen til 200 grader.

Bland hvedemel og bagepulver i en skål og bland det forsigtigt med æggesnapsen, skiftevis med den lune smørblandingen, fortsat under omrøring.

Beklæd en bradepande eller en springform med bagepapir og hæld dejen deri.

Bag kagen midt i ovnen i 20 minutter. Imens tilberedes kagens topping.

Smelt smørret i en gryde, tilsæt derefter de øvrige ingredienser under omrøring.

Når du har en ensartet masse, tages gryden af varmen.

Når kagen har bagt i 20 minutter, tages den ud af ovnen, fyldet fordeles ovenpå og bages videre i cirka 5 minutter, ved 225 grader.

Tag kagen ud af ovnen, lad kagen køle af og toppingen sætte sig. Servér.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Comments

  1. Dorte Mortensen says:

    Super drømmekage

Speak Your Mind

*