Grøn aspargessalat

En hurtig og nem salat, der kan serveres til de fleste forskellige sommerlige former for fisk, kød el. fjerkræ. I salaten kan du tilsætte mange andre forskellige grøntsager, end dem der er angivet i opskriften – så opskriften kan både anvendes som inspiration og som retssnor..

Opskriften er til 2-3 personer

Grøn aspargessalat1Ingredienser
½ bundt grønne friske asparges
½ bakke babysalat
2-3 friske forårsløg
ca. 75 g. sukkerærter
1 spk. (koldtpresset) olivenolie
1 tsk. hvid balsamico
½-1 tsk. akaciehonning
Havsalt og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde
Start med at skylle alle grøntsagerne – og imens babysalaten drypper af, snittes grøntsagerne.

Forårsløgene snittes fint, sukkerærterne skæres på langs, og enderne skæres evt. af.

De friske asparges knækkes, og bunden af de friske asparges anvendes ikke.

Snit aspargesene skråt, og blancher dem i kogende letsaltet vand. Tag dem op af grynden, og under koldt vand, så snart at vandet begynder at koge igen.

Imens røres en dressing af olie, honning, balsamico, salt og peber. Smag den til.

Bland babysalaten med dressingen og de resterende grøntsager.

Anret på et fad eller server i en skål – drys en smule havsalt ud over salaten.

Server.

Tips
Du kan i denne salat, også anvende friske danske eller øko-jordbær i denne salat. Det smager super godt.

Anvend også andre former for forårsgrøntsager, efter smag, i denne salat.

Velbekomme.

http://cutecarbs.com/2013/05/kammerjunkere-sprode-og-med-smag-af-vanilje/

Share

Speak Your Mind

*