Små sommerlige blåbærtærter med vaniljecreme

En nem og lækker sommerdessert, der kan varieres med mange forskellige former for friske bær eller anden form for frugt. Perfekte til de lune sommerdage! Denne portion desser giver til 6 små tærter eller én stor 😉 .. 

Opskriften er til 6 personer

Blåbærtærte med vaniljecreme

Klik for større version.

Ingredienser
200 g. hvedemel
50 g. florsukker
100 g. rigtig smør
1 mellemstort æg

2½ dl. piskefløde
1 dl. cremefraiche
1 vaniljestang – kornene deraf

500 g. friske blåbær og
Florsukker til drys

Fremgangsmåde
Denne opskrift, tager udgangspunkt i at der laves 6 små tærter, men portionen passer som beskrevet længere oppe i opskriften også til 1 stor tærte.

Start med at lave bunden til tærterne – skær den den kolde smør i bittesmå tern.

Hvedemelet blandes sammen med florsukkeret og smørret. Smørret ‘smuldres’ ud sammen med de øvrige ingredienser og dejen samles med ægget. Ælt dejen, til den får en ensartet konsistens.

Dæk dejen til og lad den trække en times tid på køl.

Imens piskes fløden stiv og blandes forsigtigt sammen med indeholdet af en vaniljestang og cremefraichen. Forvarm ovnen til 180 graders almindelig varme.

Sæt flødecremen på køl og fordel nu tærtedejen i 6 lige store klumper.

Rul dem ud på et meldrysset bord og fordel dem i de små tærteformer. Sørg for at kanten er lige på dem alle sammen.

Beklæd dem alle sammen med et lille stykke bagepapir og dæk dem til med en form for tørrede bønner, kikærter, eller hvad du lige har stående i skabet.

Bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter og tag dem derefter ud af ovnen. Fjern nu både bagepapiret og bønnerne.

Er det muligt, tag da forsigtigt tærterne op af formene, og lad dem køle af på en rist.

Ved servering fyldes tærterne med vaniljecremen, hvorefter de toppes med de friske blåbær og der drysses et fint lag florsukker over tærterne.

Tip!
Det smager super godt (og sommerligt 😉 ) hvis blåbærene erstattes med friske og søde jordbær, hindbær el. brombær.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*