Den bedste vaniljecreme

Denne opskrift på vaniljecreme er helt fantastisk – og det bedste ved den, er at den kan anvendes til mange forskellige formål; som topping, i kager og meget andet 😀 Portionen passer til en hel lagkage eller til 4-6 portioner dessert anrettet i glas..

vaniljecreme

Klik for større version.

Portionen er til 4-6 personer

Ingredienser
3-4 dl. mælk
1½ spk. Maizena mel
1 vaniljestang
1 past. æggeblomme
1½-2 spk. rørsukker
2½ dl. piskefløde

Fremgangsmåde
Skrab indholdet ud af vaniljestangen og mos det ud, sammen med en smule af den samlede mængde rørsukker.

Varm halvdelen af mælken op sammen med æggeblommen, den tomme vaniljestang, vaniljesukker og rørsukker.

Den anden halvdel af mælken røres sammen med maizenaen, uden at der dannes klumper (i såfald, vil det være en god idé at sigte det).

Rør ofte i den lune mælk. Når det begynder at blive varmt, røres maizena-blandingen i, og her skal der piskes konstant.

Skru samtidig ned for varmen, til svag varme.

Langsomt vil du ligge mærke til, at mælkeblandingen begynder at få en mere cremet og tykkere konsistens.

Når cremen har en ensartet og mere tyk konsistens,tages den af varmen.

Hæld cremen – sammen med vaniljestangen over i en plastikbøtte og drys en tsk. rørsukker over, så der ikke dannes et lag skind over cremen.

Lad cremen køle af og trække i køleskabet i 5-8 timer og gerne til næste dag.

Pisk den iskolde creme op, (og fjern vaniljestangen). Pisk cremen med en håndmixer, eller med et piskeris. Derefter skal fløden piskes til flødeskum.

Bland fløden med vaniljecremen, med en dejskraber. Smag evt. cremen til med lidt mere sukker, alt efter hvad den skal bruges til.

Tip!
Cremen kan bruges til en trifli, hvor det kan ligges i lag med en velsmagende frugt-grød og makroner.

Man kan også bruge den til at lave en lagkage, hvor man gerne vil gøre det lidt ud over det sædvanlige, ved at lave cremen fra bunden af.

Du kan med fordel også spise denne creme sammen med nogle friske lækre bær – det er kun fantasien der sætter grænser!

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*