Sundere banan ispinde med mørk chokolade

Det er ikke bare super nemt at lave sine egne bananispinde, de smager også virkelig godt og så kan du variere dem med forskellige typer drys fra gang til gang. Derudover, er det noget som børn nemt kan være med til at lave og spise, da det kan ses som en sundere form for snack. 😀 Det kan være en fordel at lave nogle stykker af gangen, da de med stor sandsynlighed vil falde i god jord. 

Sundere bananispinde med mørk chokolade

Klik for større version.

Opskriften er til 8 stk.

Ingredienser
4 store friske bananer
100 g. mørk chokolade (70-80%)

Desuden
Hakkede nødder, kokosmel
eller anden krymmel som drys

8 ispinde eller små spyd

Fremgangsmåde
Start med at temperere chokoladen, ved at smelte halvdelen af den samlede mængde over et vandbad. Når det er smeltet, tages gryden af varmen og den resterende chokolade tilsættes under omrøring, til det hele er smeltet.

Bananerne skæres midt over, på den korte led, hvorefter du stikker én ispind eller en anden form for pind eller spyd i dem.

Hæld nu chokoladen over dem, eller dyp dem i chokoladen én af gangen.

Læg dem i en plastikbøtte, hvor de kan støttes op af kanten eller på en flad overflade, som kan sættes i fryseren.

Drys nu de hakkede nødder, kokosmel, frysetørrede hindbær, eller noget helt andet over isene.

Frys dem i 2-3 timer og spis dem derefter.

Det er bedst at spise isene samme dag, som de laves.

Tip!
Isene er super lækre som kølige og sundere snacks, fx som alternativ til flødeis om sommeren i det varme vejr.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*