Grov laksesandwich med avokado & grøn pesto

Røget laks er særlig rig på umættede fedtsyrer, ligesom avocadoen også er. Disse fedttyper er særligt sunde for vores organisme og det er vigtigt at vi får nok af dem, for at holde os i gang. Avocado, laks og pesto er en rigtig god kombination og en ret hvor disse tre fødevarer indgår, slår næsten aldrig fejl. Server retten som et frokostmåltid, eller som en del af en madpakke..

Opskriften er til 2 stk.

Ingredienser
røget laks - avokado - pesto rugbrødssandwich4 skiver groft rugbrød
4-6 skiver røget laks
2 håndfulde babyleaves
4 spk. grøn pesto*
½-1 moden avocado
2-4 skiver gul peberfrugt
2-4 cherrytomater
2-4 skiver agurk

Fremgangsmåde
Start med at riste rugbrødet og lad det køle af.

Imens skylles grøntsagerne og dryppes fri for vand. Skær avocadoen over, fjern stenen og skær tynde avocado-skiver ud.

Smør rugbrødet med pesto og fordel de skyllede babyleaves ovenpå 2 af skiverne.

Ovenpå dem fordeles avokadoen på begge skiver og derefter lægges den røgede laks på.

Skær grøntsagerne ud og fordel det ovenpå laksen.

Læg låget på sandwichen og servér.

Tips
*Anvend en god købe-pesto eller kast dig ud i at lave den fra bunden af. Find opskriften her.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*