Roastbeefsandwich med grøn pesto & sprøde grøntsager

Grøn pesto og kødretter, eller i dette tilfælde, kødpålæg er smagsmæssigt en rigtig god kombination 😉 De sprøde grøntsager og det lækre hjemmebagte brød gør lige retten lidt mere lækker, og kunne godt minde om en god købe-sandwich. Server den som en frokostret eller medbring det som madpakke..

Opskriften er til 2 stk.

Roastbeef - pesto sandwich

Klik for større version.

Ingredienser
4 skiver hj. lavet valnøddebrød*
6 skiver roastbeef pålæg
4 spk. grøn pesto**
2 håndfulde babyleaves
1 gulerod
2-4 cherrytomater
2-4 skiver agurk

Fremgangsmåde
Start med at riste brødet, hvis det falder i din smag.

Skyl alle grøntsagerne og dryp dem fri for vand. Riv gulerødderne groft, på et rivejern.

Smør alle fire brødskiver med pestoen og på to af brødstykkerne fordeles de skyllede babyleaves.

Ovenpå fordeles roastbeefen og de resterende grøntsager.

Læg det sidste stykke brød ovenpå grøntsagerne, som låg og servér.

Tip!
*I stedet for valnøddebrød kan du også anvende let ristet rugbrød, det er grovere og mætter mere, hvis det er at foretrække.

**Du kan enten vælge at købe en god grøn pesto, eller kaste dig ud i at lave din egen pesto, opskriften kan findes her.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*