Inspiration til ‘brunch’

Brunch kan være SÅ lækkert og så kan man også bare være super uheldig, hvis man en gang i mellem vælger at spise det på en café, eller et lignende sted. Derfor laver jeg her, en lille ‘vejledning’ til hvordan du bikser en lækker brunch sammen. Det behøver ikke at bestå af 100 forskellige retter, eller være specielt dyrt, for at det kan være lækkert nemlig..

Indhold
En brunch spises som du jo nok ved, ofte mellem tidsrummet, hvor du typisk ville spise morgenmad og frokost og kan tilberedes til mange og til få.
Brunch
Det kan være planlagt, f.eks i form af at det skal være en del af en fødselsdag eller fest, og så kan det være ‘ryd-køleskabet-udgave’.

Med dette menes der, hvor du tilbereder et eller andet lækkert, af det du lige kan finde i køleskabet og køkkenskabene (det gør jeg ofte – og uanset hvor kedeligt det måtte se ud, når man åbner køleskabet, vil det godt kunne lade sig gøre, at bikse et eller andet smagfuldt sammen).

En brunch består af mange små retter, og det er helt op til dig, hvordan du sammensætter dem, og om du undlader nogen eller tilføjer andre. Jeg har ofte noget der er lunt, det kan være i form af kød. Derudover en form for mælkeprodukt, noget brød, lidt sødt, f.eks i form af frugt og/eller noget kage – og til sidst noget drikkelse. Det kan være kaffe, the, smoothies, frugt/grøntsagsjuicer, og meget mere.

Herunder, har jeg lavet en liste over nogle af de elementer, der eksempelvis kan indgå i en brunch – selvfølgelig med mine egne opskrifter her fra bloggen. Du kan enten anvende dem, eller lade dig inspirere til, hvordan du sammensætter en lækker brunch. Det kan også være, at du ikke får det store ud af dette indlæg, men derimod får mere ud af, at kigge opskrifterne igennem under ‘alle opskrifter’. Det er også helt fint 🙂

Jeg vil meget gerne lade mig inspirere af, hvordan mine læsere herinde gør derhjemme, og derfor skal du være mere end velkommen til at komme med idéer til en skøn og vellykket brunch.

Herunder, kan du se hvilke opskrifter jeg har hevet frem, som kunne være gode at inddrage i denne sammenhæng.

Serveringsforslag

  • Græsk yoghurt el. skyr med müsli og frisk udskåret frugt.
  • Tykmælk rørt med citronsirup & nøddeknas – se HER.
  • Små pandekager med sirup – enten paleoamerikanske pandekager eller de helt klassiske.
  • Forskellige frugt smoothies eller juicer af frugt og/eller grøntsager.
  • Sprødristet rugbrød – enten paleo el. helt almindeligt rugbrød.
  • Fuldkornsbrød – enten købt brød eller hjemmebagt. Se forslag HER.
  • Forskellige pålægstyper, kan være; marmelade, nutella, Dolce Latte, kødpålæg, magre og fede oste.
  • Wraps med philadelphia, ruccola og røget laks – se HER.
  • French toast, scrambled eggs, spejlæg, blødkogt æg, spansk tortilla, og forskellige typer af omelet – se her.
  • Frugtsalater, frisk udskåret frugt (æble/pære, druer, melon, appelsin mm.) og grøntsagsstave (f.eks gulerødder, agurk og selleristave)
  • Stegte pølser, lun leverpostej, sprødstegt bacon, rester fra aftensmaden, af kød (herunder lune deller, steg udskåret i tynde skiver, skinke…)
  • Kage: herunder croissanter, kærnemælkshorn, kanelsnegle, vafler; almindelige eller paleo-style.
  • Kaffe, the samt kolde drikke; herunder mælk, frisk presset appelsinjuice, saft og lignede.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*