Sprøde glutenfrie chia knækbrød

Disse lækre knækbrød, indeholder ingen gluten, men derimod chiafrø og hørfrø som er særligt proteinrige. 😀 Det smager rigtigt lækkert og kan egnes som en sund og lækker snack.. 

Opskriften er til 1½ bradepandefuld

Sprøde chia knækbrød

Klik for større version.

Ingredienser
1 dl. chiafrø
1 dl. vand

100 g. hørfrø
100 g. solsikkekerner
120 g. græskarkerner
2 alm. æg
1½ dl. vand
1½ tsk. salt
1 spk. olie

Fremgangsmåde
Start med at sætte chia-frøene i blød i den ene deciliter vand. De skal stå i ca. 10 minutter.

Imens forvarmes ovnen til 150 graders almindelig varme.

Imens afvejes de resterende ingredienser. Halvdelen af hørfrøene og solsikkekerne blendes til mel i en kraftig minihakker eller en ren kaffekværn.

Bland chiafrøene med de blendede kerner samt de resterende ingredienser, til du har ensartet dej. Sørg for, at røre chiafrøene godt ud i dejen – de bliver nemlig ret klistrede i det.

Klip 2 ens stykker bagepapir i størrelsen, der fordeles på 2 bradepander.

Ovenpå dem fordeles halvdelen af knækbrødsdejen, der smørres ud på bagepapiret med en dejskraber eller hvad du synes, det er nemmest at gøre det med.

Med en pizzaskærer eller en kniv, skæres dejen i passende stykker. Sørg for, ikke at skære igennem bagepapiret.

Bag dem midt i ovnen i ca. 60 minutter (alt efter, hvordan din ovn varmer) – til knækbrødene er blevet mere hårde og har fået en gylden farve i kanten.

Tag dem ud af ovnen, lad dem køle af på en bagerist og der vil du opdage, at de bliver endnu mere sprøde, når de er afkølet.

Tip!
Opbevar dem i en ilttæt beholder og server dem fx med en hjemmelavet hummus, guacamole, en friskost og/eller nogle udskåret grøntsager.

Velbekomme. 

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*