Frikadellespyd med asiatisk inspireret salat

En nem ret, der også sagtens fx splittes op, så en af delene serveres hver for sig. Salaten er lidt spicy i smagen, men passer super godt, til de lidt anderledes frikadeller 😀 Retten kan serveres som hovedret, eventuelt med lidt stegte nudler, ris eller noget lunt brød..

Opskriften er til 3-4 personer

Svinespyd med asiatisk inspireret salat

Klik for større version.

Ingredienser
500 g. hakket svine og kalvekød
(gerne med lav fedtprocent)
1 spk. rød karrypasta
2-3 spk. fiskesauce
1 tsk. sukker el. agavesirup
1 spk. rasp el. havregryn
1 mellemstort løg
Saft af ½ citron
Olie til stegning

Salat
1/4 dl. citronsaft
2 spk. fiskesauce
1 spk. sukker el. agavesirup
3/4 el. ½ mild grøn chili
1 hel agurk
½ bundt frisk mynte
1 dl. saltede peanuts
1 helt hjertesalat
1 håndfuld snittet spidskål el. iceberg

Fremgangsmåde
Som det første, røres frikadellefarsen af hakket kød, karrypasta, fiskesauce, sukker, rasp, revet løg, citronsaft, salt og peber.

Det kan godt være, at farsen virker lidt våd i det, men den samler sig selv, når den står og trækker.

Dæk den til med husholdningsfilm og sæt den på køl i 1 time, gerne længere.

Rør en dressing af citron, fiskesauce, sukker og finthakket grøn chili, så sukkeret kan opløses. Når sukkeret er opløst kan du begynde at tilberede resten af retten.

Frikadellerne steges på en varm pande med olivenolie, gerne på 3-4 sider så de kommer til at se runde ud.

Skyl hjertesalaten og spidskål/iceberg. Hjertesalaten brækkes fra hinanden i grove stykker og det andet salat snittes fint. Mynten skylles og hakkes fint.

Agurken skæres på langs og udhules, skær den i mindre skiver. Hak de saltede peanuts.

Bland agurk, mynte, salat, peanuts og dressing, når frikadellerne er stegte og du har sat dem på spyd.

Server med en form for tilbehør.

Tip!
I stedet for svinekød, smager det også rigtigt godt, hvis du anvender hakket kyllinge – eller kalkunkød.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*