Broccolisalat med melon & tørrede abrikoser

Dette er endnu et alternativ til den klassiske broccolisalat, der samtidig er sund, velsmagende, og rustik. 😀 Det er en nem salat at lave, der passer godt til de fleste retter, netop fordi du har den friske melon og de søde abrikoser, der gør den let og frisk..

Klik for større version.

Opskriften er til 3 portioner

Ingredienser
½ stort broccolihoved
1 håndfuld græskarkerner
1 stor skive “Piel De Sapo” melon
6 tørrede abrikoser
½ agurk
4-5 cherrytomater

Fremgangsmåde
Skyl grøntsagerne. Skær broccolien ud i “skiver” og skær melonen i mindre tern.

Rist græskarkernerne ved svag varme, til de er let gyldne. Skær de tørrede abrikoser ud i mindre stykker og bland det med grøntsagerne. Skær agurken ud i små tern og bland det ligeledes med grøntsagerne.

Tomaterne skæres ud i små både og bruges som pynt. Læg salaten i en skål eller på et mindre fad. Server.

Tip!
Melonen kan sagtens skiftes ud med andre typer frugt. Server salaten til forskellige kødtyper, vegetarretter, ovnretter eller lignende.

Du kan med fordel også servere salaten til en ret hvor en hjemmelavet tzatziki passer godt til. Det passer super godt til denne salat.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*