Gratinerede madpandekager med skinke & grønne asparges

Denne opskrift er en let sommerret, som er nem at lave og som smager godt kombineret med en let salat. Opskriften kan anvendes både som en let frokostret eller som aftensmad.

Opskriften er til 2 personer

Ingredienser
2 æg
200g. mel
1½ dl. mælk
1 dl. vand
1 bundt asparges
½ spk. smør
peber, muskatnød
Grøntsagsboullion/fond
skal af ½ ØKO citron
½ dl. creme fraiche 6%
½ bundt friske krydderurter
Olie til stegning af pandekager
8 skiver skinke el. hamburgerryg
Revet ost

Fremgangsmåde
Pisk æggene sammen med ca. 180 gram mel, 1 dl. vand, mælk og et nip salt, til en glat dej. Lad dejen hvile i 5-10 minutter.

Steg derefter pandekagerne i lidt olie til de er let gyldne, eller gør det evt. dagen før de skal anvendes. På denne måde mindskes der er en el arbejde på dagen hvor de skal serveres.

Sæt en mellem størrelse gryde over til kogning, cirka halvt fyldt op med vand og lidt salt i. Imens knækkes alle aspargeserne nederst, hvor de knækker naturligt.

Når vandet bulderkoger lægges aspargeserne i vandet og lad dem koge, i ca. 5 minutter. Køl dem af i en si med koldt vand. Gem kogevandet fra aspargeserne.

Derefter laves den hvide sauce.
Smelt smørret i en tykbundet gryde og tilsæt 10 gram mel, rør grundigt rundt.
Tilsæt 1½ dl. kogevand fra aspargeserne samt 1/4 grøntsagsboullion terning og kog det let op under omrøring og ved svag varme.

Smag til med salt, peber og en anelse stødt/revet muskatnød. Tag det af varmen og lad det køle let af i et par minutter under omrøring. Tilsæt creme fraichen og smag den til med revet citronskal. hak lidt frisk persille eller kørvel og tilsæt det til saucen.

Skinken fordeles på 4 pandekager og aspargeserne lægges ovenpå.
Rul dem og fordel dem i et ovnfast fad.

Hæld saucen over pandekagerne og drys med revet ost.
Bag det i ovnen til osten er smeltet og er let gylden.

Tips
Server retten til en let sommerlig salat eller som en del af en frokostret.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*