TIP: Vaniljestænger i rom

Dette er ikke en decideret opskrift, men mere et godt tip til hvordan man får mest mulig smag ud af sine vaniljestænger, når de skal anvendes i desserter, bagværk eller bare i en helt almindelig ret.

Klik for større version.

Metode
Find et glas der kan lukkes helt tæt, skold det i varmt vand og tør det godt af.

Derefter tilsættes 2-3 dl. god rom, f.eks Havana Rom, en karamellikør, Disaronno eller din favorit likør.

Hvis du bare har 2 vaniljestænger (af god kvalitet), i skabet lægger du bare dem ned i glasset, og efterhånden som du får købt flere tilsætter du dem bare til glasset.

De tomme vaniljestænger kan koges med i f.eks vaniljecremen, frugtgrøden eller andre retter. Du kan med fordel også lave din egen vaniljesukker.

Du vil opleve at vaniljetængerne i løbet af meget kort tid vil svulme mere op og blive lidt tykkere end de var før. Du kan lade dem stå i glasset og blive smagfulde i rigtig lang tid, og selvom du bruger af dine vaniljestænger, kan du sagtens bare tilsætte nogle nye, efterhånden som der bliver brugt ud af dem.

Dog skal det lige siges at det er vigtigt engang i mellem at tilsætte en smule ekstra alkohol, da det fordamper lidt med tiden.

Vaniljestængerne får en helt særlig smag, som vil blive karakteristisk i f.eks dine desserter, ligeså vel som den rom vaniljen står i, også vil få en helt særlig duft og smag.

Så ikke nok med at vaniljen bliver bedre f.eks i en hjemmelavet vaniljecreme, vil det også være lidt mere “flydende” når du skraber den ud, vil du også få en større mængde vanilje ud af det. For at udnytte dette, og for at undgå at der ikke sætter sig for meget fast i skærebrættet, kan du “mose” vaniljen ud sammen med 1 tsk. rørsukker, så du får en lækker tyk vaniljesukker.

Den rom som vaniljen står i, kan du med fordel også bruges en lille smule af til desserter. F.eks bliver en hjemmelavet is, med en lille sjat “vanilje-rom” kun betydeligt bedre af at få tilsat lidt af det. En hjemmelavet trifli, kan med fordel også tilsættes lidt af dette, enten i cremen eller et par få dråber sammen med makronerne.

God fornøjelse. 

Share

Speak Your Mind

*