Dette er nok en af de bedste citronkager jeg har smagt! Det giver en anderledes oplevelse når der er birkes i, så det knaser når man tager en bid. Hvis I kan lide kager med citron, så vil I vil I helt sikkert kunne lide dem – i hvertfald er de et hit herhjemme og kan nemt være et alternativ til den meget kedelige og syntetiske citronmåne 😉 ..
Opskriften er til 18-20 stk.
Ingredienser
4 æg
250 g. rørsukker
175 g. rigtig smør
Saft og skal af 2 øko citroner
25 g. blå birkes
250 g. hvedemel
1 spk. bagepulver
Fremgangsmåde
Start med at afveje alle ingredienserne, smelte smørret og forvarme ovnen til 180 graders almindelig varme.
Imens det køler af, piskes æggene hvide med sukkeret, til du har en tyk og cremet æggesnaps.
Bland citronsaft, citronskal og birkes i æggemassen. Mens der piskes hældes den smeltede smør langsomt i.
Vend forsigtigt mel og bagepulver i blandingen. Fyld ca. muffinsformene ½-3/4 del op, alt efter hvor store de er.
Bag kagerne midt i den 180 graders varme ovn i ca. 20 minutter. husk at holde øje med dem, da det ikke er alle ovne der varmer ens. Stik evt. lige i dem, inden de tages ud. De skal gerne være let gyldne og der må ikke sidde rå dej tilbage, når du stikker i dem.
Tip!
Pynt de svampede citronmuffins med en hvid glasur. Deri kan du evt. også rive lidt citronskal – når de er kølet hetl af. Glasuren røres af flormelis og en anelse kogende vand (det får glasuren til at stivne hurtigere).
Velbekomme.
Er en spsk bagepulver ikke lige rigeligt ?
Hej Mette,
Beklager det sene svar;
Men nej, det er det ikke. Det passer rigtigt fint, de hæver ret meget og bliver ret luftige 🙂
Hilsen Line
Kære Line,
Jeg har lige bagt en stor portion citronmuffins og de blev så flotte at se på, men vi måtte desværre dem, fordi de smagte alt for meget af soda, sådan sæbeagtigt. Så jeg tænker også, at der skal mindre bagepulver i næste gang jeg forsøger mig.
Mvh Louise, Vedbæk
Undskyld, der manglede: “Vi måtte desværre kassere dem.”
Mvh
Louise, Vedbæk
Kære Louise,
Først og fremmest, fedt at du giver feedback på opskriften! 🙂
Men.. Øv, det er jeg ked af at høre! Det har jeg aldrig oplevet før med dem… Men det kunne sagtens være dét, der skal justeres. Håber at du har mod på at bage dem igen, de plejer at være mega lækre 😀
Bedste hilsner
Line
Hej
Tror du jeg kan lave denne portion i en springform (Ø = 26)?
De ser ret lækre ud 🙂
Hej Morten,
De er også super lækre! 😉
Jeg tænker at det ville passe fint til enten en 24 eller 26 cm. form, de hæver også en del, så mon ikke at det kan gå an. 🙂 lad mig endelig vide, hvordan de bliver 😀
/Line.
Hej igen
Det blev perfekt i en springform, men selvfølgelig med lidt længere bagetid 💪 tak!
Det lyder super godt! 😀
Hej 😊
Kan de laves i forvejen og fryses ned? 🙏🏼🤞🏼
Hilsen Lene 😊
Det kan de sagtens, har jeg gjort et par gange før og det gør dem bestemt ikke dårligere 😋👌
Super 👌🏼💪🏼👍🏼👏🏼
Tak for hurtig svar 🤗
Det var så lidt, god bagelyst 😄👌