Her er en lækker æggesalat, som er gjort lidt mere kalorielet og som har fået et skud hytteost. Den er smagt til med karry – og det gør, at man faktisk ikke opdager, at der er hytteost deri. Den er super som tilbehør til en salat, på et stykke rugbrød eller noget helt andet 😀 ..
Opskriften er til 4 portioner
Ingredienser
4 M/L kogte æg
1 bundt purløg
65 g. (3 store spk.) hytteost 1,5%
100 g. cremefraiche 9%
10 g. god mayonnaise
1 strøgen teske madras karry
Godt med friskkværnet salt og peber
Fremgangsmåde
De kogte æg deles på æggedeleren et par gange, så de bliver finthakket.
Bland æggene med de øvrige ingredienser og smag det godt til med karry og godt med salt og peber.
Tip!
Er du ikke så meget til hytteost, er bittesmå kogte suppehorn også super, til at ‘forlænge’ salaten.
Velbekomme.
___________________________________________________________________
Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – Instagram HER – og Bloglovin’ HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!
Speak Your Mind