Rødbedesalat med pesto & græskarkerner

En salat der er nem at lave, smager godt og kan serveres som tilbehør til de fleste retter. Selve salaten smager rigtigt godt sammen med en hjemmelavet fetacreme, fordi de supplerer hinanden rigtigt godt smagsmæssigt..

Opskriften er til 3-4 personer

Rødbedesalat med græskarkerner og fetacreme1Ingredienser
500 g. friske rødbeder
½ bakke babysalat
ca. 2 spk. grøn pesto
1 stor håndfuld græskarkerner

Desuden

1 portion fetacreme

Fremgangsmåde
Start med at koge rødbederne i letsalatet vand i 45-50 minutter – alt efter størrelse –  eller til de er møre.

Efter kogningen hældes der koldt vand over dem, så de kan køle helt af.

Skyl salaten under koldt vand og imens det drypper af ristes græskarkernerne på en varm pande, til de får en gylden farve.

‘Gnup’ skrællen af rødbederne, skær bunden og toppen af. Skær dem i tynde skiver.

På en tallerken eller et fad, fordeles den grønne babysalat og ovenpå det ligges rødbederne taglagt.

Dryp pestoen over rødbederne og ovenpå det fordeles de ristede græskarkerner.

Server salaten med det samme.

Tips
Alt efter smag, kan du også anvende andre former for fin salat.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*