OREO-cupcakes med creamcheese frosting

Er du vild med de berømte OREO-kiks, vil du også kunne lide disse super lækre cupcakes. 😛 De smager helt fantastisk og så er nemme at lave. De kan med fordel laves i nogle bittesmå cupcakes forme, i stedet for de helt store muffinsforme, som jeg har lavet dem i, da kagerne derved vil blive lidt mere lækre og delikate, f.eks på et kagebord..

Opskriften er til 12 stk.

OREO muffins2

Klik for større version.

Ingredienser
125 g. hvedemel
50 g. blødt smør
1½ dl. mælk
150 g. rørsukker
1½ tsk. bagepulver
1 æg
1 knp. salt
kornene fra ½ vaniljestang
2½ spk. usødet kakao
16 OREO kiks

Frosting
60 g. blødt smør
125 g. florsukker
½ vaniljestang
200 g. naturel flødeost
evt. skal af 1 øko citron
ca. 8 OREO kiks til pynt

Fremgangsmåde
Start med at lade smørret stå og opnå stuetemperatur, så det bliver blødt og vej alle de resterende ingredienser af.

Bland alle ingredienserne til dine chokolade-cupcakes, på nær kiksene. Pisk det sammen med en håndmikser.

Gør 12 cupcakes forme klar og fordel ½-1 lille spk. kagedej i bunden af formen.

Fordel 1 hel kiks i hver form, pres den ned i dejen og fordel den resterende dej over kiksene. De sidste kiks hakkes og fordeles ligeligt over dejen, pres det evt. lidt ned i dejen.

Bag kagerne i 15-18 minutter i en 170 graders forvarmet ovn. Tag kagerne ud af ovnen, når de har fået en svampet konsistens og lad dem køle af på en bagerist.

Du kan vælge at lave frostingen (toppingen) til kagerne, eller lade vær – men det smager super godt og passer rigtigt godt til de lækre kager.

Toppingen kan godt være ret sød – så den revet citronskal kan være super lækkert og bidrage med lidt syrlighed og friskhed til kagerne.

Frostingen
Pisk den bløde smør med florsukker, indeholdet af den halve vaniljestang og evt. den revet citronskal.

Pisk til sidst flødeosten i og hæld det i en sprøjtepose, hvorefter det sprøjtes på kagerne. Pynt med en halv OREO kiks på hver af dine cupcakes og server.

Tip!
Kagerne kan holde den luftige, lette og lækre konsistens og smag i op til 3 dage på køl.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*