Chilibagte kikærter

Kikærter er en rigtig god kilde til proteiner, fibre og er super sunde 😉 Anvend kikærterne som krydrede sunde snacks, eller ovenpå en salat, som en sund slags topping. Du kan også bruge dem som fyld, sammen med salat og pålæg i en sandwich eller i en lun fuldkorns tortillarulle..

Opskriften er til 2-3 prs.

Klik for større version.

Ingredienser
200 g. udblødt og kogte kikærter
2 spk. olivenolie
1 tsk. chiliflager
Salt, friskkværnet peber

Evt.
1/4 bundt frisk persille

Fremgangsmåde
De forkogte kikærter skylles i koldt vand og får lov til at dryppe godt af.

Hæld dem i en skål og vend dem i olivenolie, salt og frisk kværnet peber.

I en morter, eller i en kaffekværn hældes chiliflagerne i, og knuses helt. Du kan også anvende stødt chilipulver, hvis det er at foretrække.

Bland chilien med kikærterne. Ønsker du at bage dem med lidt frisk persille, skylles det grundigt, hakkes fint og blandes i kikærteblandingen.

Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld kikærterne deri. Sæt dem ind i en 200 grader varm ovn.

Bag dem i 20-30 min – alt efter hvordan din ovn varmer. Bag dem til de er sprøde og gyldne.

Lad dem køle let af og server.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*