Bagte rødbeder med sprøde parmesanchips

Denne ‘ret’ er super nem at lave, og kan serveres til de fleste former for kød, fisk, fjerkræ eller vegetariske retter. Parmesanchipsene giver retten det salte og sprøde element, der passer rigtigt godt til både røbeder og basilikum. Du kan variere grøntsagerne, ved at anvende gulerødder, persillerod, pastinak, selleri og meget mere 😉 .. 

Opskriften er til ca. 2 prs.

Bagte rødbeder med parmesanchips

Klik for større version.

Ingredienser
6-700 g. rå rødbeder
1 spk. olivenolie
100 g. friskrevet parmesan
½ tsk sukker
1 lille bundt frisk basilikum
Salt og peber

Fremgangsmåde
Start med at skylle og skrælle alle rødbederne. Skær dem i rustikke stykker, enten i form af store både eller ‘klodser’.

Rør olien sammen med rødbederne, krydr med salt og peber og læg dem på en bagepapirsbeklædt bradepande.

Bag rødbederne i 40-45 minutter, i en 200 graders varm ovn, til de er møre men stadigvæk har lidt bid.

Imens rødbederne bages, varmes en tykbundet pande op ved mellemhøj temperatur.

Den friske parmesan rives fint og blandes med den ½ tsk. sukker.

Fordel små runde ‘toppe’ med parmesan på panden, cirka på størrelse med en 20’er.

Når parmesan-chipsene næsten er gennemsigtige, og er blevet gyldne i kanten, vendes de om og steges på den modsatte side.

Når de er færdige, køler de af på et stykke bagepapir.

Skyl krydderurterne og nip bladene af – drys med krydderurter, parmesanchips og servér.

Tip!
Anret rødbederne på et stort fad – evt. på en bund af nogle grønne blandede salatblade.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*