Frisk lakserilette – lavet af bagt laks & frisk dild

Her er en nem og ikke mindst lækker lakserilette, laksesalat, tja.. kært barn har mange navne 😀 Den er f.eks helt oplagt at bruge som et element i en god omgang tapas, som appetizer, i en sandwich, som smørrelse på et godt stykke knækbrød og meget andet. Den er smagt til med frisk dild, sort peber og citron – bestemt ikke dumt 😉

Opskriften er til 4 portioner

Klik for større version.

Ingredienser
ca. 350 g. fersk laksefilet
75 g. fraiche 5% eller skyr
25 g. mayonnaise
½ bundt dild
Citronsaft, friskkværnet
salt og peber

Fremgangsmåde
Start med at forvarme ovnen til 200 graders varme.

Krydr laksen med friskkværnet salt og peber og bag den i ovnen i 15 minutters tid, eller til den er gennembagt.

Lad laksen køle helt af og ‘smuldr’ den derefter, så du får flager af laks, som kan røres sammen med cremefraiche-blandingen.

Rør fraiche, mayonnaise, friskhakket dild og den afkølede laks godt sammen og smag det til med salt, peber og citronsaft.

Tip!
Du kan også lave riletten på ørred eller eksempelvis erstatte noget af laksen med skaldyr.

Velbekomme.
___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – Instagram HER – og Bloglovin’ HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*