Overnat grød med skyr & friske bær

Køleskabsgrød, over-nat grød, energigrød, kært barn har mange navne.. Denne grød serveres kold og er derfor lidt anderledes, fra den helt klassiske variant, nemlig havregrøden. I starten var jeg selv lidt skeptisk over denne ret, men det smager virkelig godt, og kan både anvendes som en sund morgenmad eller som et lækkert mellemmåltid. Dette ser jeg dog kun som et plus, hvis man får lyst til noget sødt og mættende, i løbet af dagen. 🙂

Over nat grød med nødder og bær

Klik for større version.

Opskriften er til 2 portioner

Ingredienser
1 dl. fintvalsede havregryn
1 tsk. chiafrø
3 tørrede abrikoser
1½ dl. mælk

1 dl. skyr el. andet syrnet produkt
1 lille æble
100-150 g. friske bær

Desuden
Evt. ekstra mælk til grøden

Fremgangsmåde
Afvej alle de øverst angivet ingredienser og skær abrikoserne i mindre tern.

Bland nu alle ingredienserne i en lille beholder med låg, som sættes på køl til det skal anvendes.

Sæt det fx over om morgenen til eftermiddagen eller om aftenen til næste morgen.

Rør den kolde grød op og tilsæt skyren deri, sammen med et revet æble. Spæd evt. grøden op med lidt mælk, hvis konsistensen bliver for tyk.

Drys med friske bær og hakkede nødder ved servering.

Tip!
I stedet for havregryn, kan du også anvende femkornsgryn eller noget helt andet.

Når grøden er opblandet med skyr og æble, kan den holde sig i 1-2 dage på køl.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*