Hjemmelavet fyldte raviolier med gorgonzola/bacon sauce

Hjemmelavet pasta er bare SÅ lækkert! Det er perfekt serveret med lidt grønt ved siden af, som en hovedret. Disse svampe og flødeostfyldte raviolier er vanvittigt lækkert toppet med en cremet gorgonzolasauce, hvori der er sprøde stykker bacon. Men bestemt en kalorietung ret, som ville gøre sig perfekt i mindre portioner, fx som en forret 😉 .. 

Opskriften er til 4 prs. let forret

Fyldte raviolier med gorgonzola sauce NY

Klik for større version.

Ingredienser
½ portion frisk pastadej (se HER)

Fyld
35 g. udblødte eller friske –
Karl Johan svampe*
125 g. Ricotta (italiensk flødeost)
2-3 stilke bredbladet persille
1 lille fed hvidløg
Skal af ½ øko citron

Gorgonzola sauce
½ pakke bacon i strimler
½ løg
1½ dl. piskefløde
100 g. mild gorgonzola (efter smag)
1-2 stilke bredbladet persille

Fremgangsmåde
Start med at lave pastaen, efter anvisning i opskriften eller hvis du selv har en god pasta-opskrift. Læg den på køl, så den er klar til at lave pasta af.

Imens klargøres raviolifyldet. Svampene udblødes og hakkes fint, som blandes med ricottaen, friskhakket bredbladet persille, fintrevet eller hakket hvidløg og det yderste af den økologiske eller ikke-overfladebehandlede citronskal.

Når pastadejen har trukket tilstrækkeligt lang tid, deles den ud i 2-4 dele og rulles ud i næsten papirstyk tykkelse. Stik/prik dejen ud i 4-6 cm. runde ringe.

Læg fyld på hver ravioli ‘pakke’ – hvad der svarer til ca. en 1-2 krone. Luk pakkerne rigtigt godt til og fortsæt, til du har lavet alt dejen. Bliver den for tør, fugt da hænderne en smule, så dejen suger fugten til sig, så dejen ikke sprækker, når de fyldes.

Når alt pastaen er rullet, sættes en gryde med letsaltet vand over og koge, til pastaen.

Imens klargøres Gorgonzola saucen. Baconet steges sprødt i en gryde eller på en pande. Tilsæt finthakket løg, sammen med det sprøde bacon, til løgene de er blevet møre.

Dertil tilsættes piskefløden og gorgonzolaen. Lad det småkoge, til osten er smeltet og det har fået en god smag. Smag til med salt, peber og friskhakket persille.

Kog pastaen i 3½ minut i kogende vand, sigt det fra, top pastaen med saucen og server evt. en frisk salat ved siden af.

Retten kan serveres i mindre portioner som en lækker forret, eller som på billedet som en lækker hovedret.

Tip!
*I stedet for Karl Johan svampe, kan du anvende Kantereller, alm. brune champignoner eller lignende.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*