Pesto-marineret broccoli med solsikkekerner

Det der med udkogt broccoli, er virkelig noget af det mest kedelige, at servere som tilbehør, hvis ikke man kun lige har blancheret det. Her er det vendt i en lækker hjemmelavet pesto og toppet med ristede kerner – et nemt og lækker form for tilbehør til aftensmaden 😀 .. 

Klik for større version.

Opskriften er til 3 personer

Ingredienser
1 broccolihoved
2 spk. grøn basilukumspesto (se HER) 
1 håndfuld ristede solsikkekerner
Havsalt og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde
Sæt en gryde over med vand til kogning med lidt salt.

Skyl broccolien, skær det ud i mindre buketter og hæld det i vandet, når det bulderkoger. Rist samtidig solsikkekernerne på en varm pande, ved siden af.

Et par minutter efter at vandet er begyndt at koge igen skal du stikke i broccolien og tjekke konsistensen. Det er vigtigt at der stadigvæk er lidt bid i, så det bliver en slags lun tilbehør til måltidet.

Når de er færdige, tages de af varmen og kogevandet hældes fra.
Lad dem køle lidt af, og skyl dem let i koldt vand.

Vend broccolien i pesto og halvdelen af solsikkekernerne i en skål, smag til med salt og friskkværnet peber. Hæld broccolien på et fad eller en pæn tallerken, drys resten af solsikkekernerne over.

Tip!
Pynt evt. retten med lidt friske cherrytomater og lidt friskhakket krydderurter. Det bedste resultat fås hvis der anvendes en hjemmelavet pesto, eller en købe-pesto, af god kvalitet.

Servér retten til forskellige kødretter, ovnretter, eller fiskeretter. Dette tilbehør kan serveres både til frokost og aftensmad.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*