Butterbean salat med serrano skinke og persille

Bønner er super gode kilder til proteiner samt andre vitaminer og mineraler – og kan derfor med fordel sommetider erstatte kødet i en ret. Denne salat kan derfor enten serveres som tilbehør til en kødret eller en vegetarisk ret. Du kan med fordel erstatte butterbeans med en anden type bønne, hvis det er at foretrække.. 

Opskriften er til 4 portioner

IngredienserButterbeansalat
6 dl. kogte butterbeans
200 g. serrano skinke
3/4 del grøn squash
150 g. sukkerærter
2 tomater*
1 bundt persille

Dressing:
6 spk. olivenolie
4 spk. æble/hvidvinseddike
1 tsk. honning
Salt og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde
Forkog bønnerne efter anvisning på pakningen, eller køb dem på dåse. Uanset hvilken metode du anvender, skylles de grundigt før brug.

Skyl alle grøntsagerne. Squashen skæres i mindre stykker, sukkerærterne skæres enten midt over eller i mindre stykker, tomaterne udhules for kerner og skæres i tynde både – persillen hakkes fint.

Serranoskinken forsteges sprødt, hvorefter squashen steges ved høj varme, således at den tager farve og hurtigt tages af panden igen. Husk at krydre med salt og peber.

Rør en vinaigrette af olie, eddike, honning, salt og peber.

Bønnerne blandes med grøntsagerne, persillen, de svitsede stykker squash og vinaigretten.

Parmaskinken skæres eller brækkes i mindre stykker, hvorefter den blandes med salaten.

Server salaten med en form for tilbehør.

Tips
*i stedet for store tomater, kan du i stedet anvende små forskellige typer cherry tomater, hvis det er at foretrække.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*