Lun pastaret med krabbe & grøn pesto

Det er altid svært at blive ved med at finde på nye og spændende retter hvor der indgår fisk i, hvis man er typen der er lidt kræsen, hvad det angår fiskeretter. Krabbekød og tun er meget mildt i smagen i forhold til andre fisketyper. Sammen med den grønne pesto ”forsvinder” smagen lidt og retten er derfor særligt velegnet som en nem og lækker fiskeret, for dem der ikke er til den meget gennemtrængende fiskesmag – men hvor du stadigvæk får de gode fedtstoffer fra dem, samt vitaminer og mineraler 😀 ..

Opskriften er til 2 personer

Pastaret med krabbe - tun og pesto

Klik for større version.

Ingredienser
½ ps. pastasløjfer i farver
1 håndfuld babyleaves el. frisk spinat
1 lille ds. ‘Royal Greenland’ krabbekød
½ ds. tun i vand*
3 spk. god grøn pesto**
1 lille rød snackpeber
2 spk. høvlet parmesan

Fremgangsmåde
Start med at koge pastaen. Anvend gerne en god italiensk pasta eller en pasta, hvor der er anvendt naturlige farvestoffer ved fremstillingen.

Når pastaen er kogt al dente, køles den af under køligt vand.

Skyl de grøntsager som du skal anvende til retten. Fjern toppen af snackpeberen samt kernerne og skær dem i små tern.

Bland pestoen, den afkølede pasta, krabbekødet, tun og snackpeberen.

Lige før servering vendes de skyllede babyleaves (eller spinaten) i pastablandingen – drys med høvlet parmesan over retten (og evt. friske krydderurter).

Server retten som en frokostret eller som et let aftensmåltid.

Tip!
*Ønsker du kun at anvende én slags fisk i denne ret, kan du godt nøjes med kun at anvende krabbekød eller tun.

**Køb en god grøn pesto f.eks ‘Løgismoses’ variant, i Netto, eller lav din egen lækre pesto. Opskrift kan findes her.

Du kan anvende mange andre grøntsager til retten, end dem der er angivet her i opskriften. Det smager f.eks også super godt, hvis du anvender sprøde tyndtskåret gulerodsstænger, små søde cherrytomater eller majs på dåse.

Kan du lide røget makrel, kan du tilsætte dét i retten i stedet for tunen – det er rigt på sunde umættede fedtstoffer og så tæller det ligesom tun og krabbe som en del af de “2 måltider” om ugen, hvor fisk gerne skulle indgå i.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*