Cremet & smagfuld jordskokkesuppe

Jordskokken er en lidt speciel grøntsag, der ikke kun har en uregelmæssig og sjov facon, men også har en helt særlig nødde-agtig mag. Den er sund og fiberrig og egner sig både som en del af en suppe, ovnbagt, i salater og meget andet. Kan du lide jordskokker, vil du bestemt godt kunne lide denne cremede og lækre suppe, der både kan serveres som forret og hovedret 😉 ..

Opskriften er til 4 portioner

Jorskokkesuppe1-0

Klik for større version.

Ingredienser
1-2 spk. olivenolie
1 stort løg
2-3 fed hvidløg
300 g. kartofler
400 g. jordskokker
1-2 spk. olivenolie
2-3 tsk. hønsebouillon
(eller hjemmelavet hønsefond)
Vand så det dækker grøntsagerne (ca. 8-10 dl.)
Frisk kværnet peber

Smages til med..
½-1 dl. fløde efter valg – samt
mere salt, peber og hvidløg efter at den er blendet

Topping..
Friske urter, fx. persille, rosmarin eller timian
Kan toppes med sprødristet bacon

Fremgangsmåde
Skæl, rens og skær alle grøntsagerne i mindre stykker.

Varm en gryde op med lidt olivenolie og svits alle grøntsagerne deri i cirka 5 minutter. Start med løg og hvidløg. Når de er ‘glasklare’ – altså ved at tage lidt farve og ikke længere ser helt rå ud, tilsættes jordskokker og kartofler under omrøring.

Hæld vandet på, sammen med bouillon (eller hjemmelavet hønsefond) – samt lidt frisk kværnet peber.

Alt efter hvilken type topping, du vælger at servere din suppe med, kan du imens grøntsagerne koges møre tilberede det nu.

Suppen blendes nemmest direkte i gryden med en stavblender, når grøntsagerne er kogt helt møre. Efter at den er blendet helt fint – og der ikke længere er klumper i – smages den til med ekstra hvidløg, salt og peber – evt. lidt piskefløde, for den ekstra cremethed.

Suppen serveres med det samme – gerne med noget hjemmebagt brød eller nogle sprøde brød croutonner.

Tip!
Som topping kan du også vælge at riste lidt hakkede nødder og kerner, blandet med det friske persille, og/eller baconcrunch.

Suppen kan både serveres som en forret eller som en let hovedret. Serveres den som hovedret, beregn dog en lidt større mængde suppe pr. mand, end hvis den serveres som forret. Servér evt. en mættende salat til.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*