Skyr med peanutbutter, banan & mørk chokolade

En nem ‘ret’, hvor eventuelle rester af peanutbutter, eller modne bananer, kan anvendes, i en smagfuld kombination med en god mørk chokolade eller kakaonibs. 😀 Server retten som en del af et sundt morgenmåltid/brunch, eller dessert, uden tilsætning af sukker, men blot ved anvendelse af naturligt sukker..

Klik for større version.

Opskriften er til 2 portioner

Ingredienser
4 dl. skyr (gerne fra ‘Løgismose’)
2-3 spk. peanutbutter
2 små bananer
2-3 ‘firkanter’ god mørk chokolade*
eller lidt ‘kakaonibs’

Fremgangsmåde
Start med at røre skyren, til en ensartet konsistens med peanutbutter.

Du kan også undlade dette, og mindske mængden af peanutbutter i retten, eller blot hælde det hele på som topping.

Fordel skyren i 2 skåle. Skær bananerne ud og fordel dem ovenpå.

Derefter tilsættes peanutbutter ovenpå bananerne, og afslutningsvis tilsættes kakaonibs eller en smule god hakket chokolade.

Servér.

Tip!
*Ved at anvende en mørk chokolade, af god kvalitet, undgår du mange forskellige former for tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.

Du kan også anvende kakaonibs i stedet for chokoladen, eller friske bær, hvis det er at foretrække.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Comments

  1. Det skal helt sikkert prøves. Ser rigtig lækkert ud! 🙂

    • linelomholt says:

      Mange tak for det – kan afsløre, at det smager mindst ligeså godt 🙂
      God weekend til dig.

      /Line.

Speak Your Mind

*