Ribssaft med vanilje

Netop nu, er det sæson for ribs og da de har en kort sæson, er det med at udnytte det, og lave nogle lækre retter hvor de indgår. 😉 Det har jeg gjort i form af denne lækre ribs-vaniljesaft! Så her er en rigtig god opskrift på en hjemmelavet saft, der med fordel også kan laves med andre bær eller frugter, hvis det er at foretrække 😀 .. 

Ribssaft med vanilje2

Klik for større version.

Opskriften er til 2 liter ren saft

Ingredienser
1 kg. friske ribs
2 liter vand
1 vaniljestang
300-350 g. rørsukker

Fremgangsmåde
Start med at skylle bærene grundigt og plukke blade og stilke fra.

Hæld bærene i en tilpas stor gryde sammen med vandet og bring det i kog.

Lad det koge i 15-20 minutter under middel varme og tag det derefter af varmen.

Sigt den kogte bærblanding i gennem en fin si og derefter i gennem et rent klæde – f.eks et rent viskestykke.

Skær vaniljestangen over og skrab indeholdet ud. Mos det sammen med en smule af rørsukkeret, til du har en ensartet masse.

Sukkeret og vaniljesukkeret hældes i en ren gryde, sammen med den nykogte saft og bringes igen i kog. Lad det simre-koge i ca. 15 minutter.

Tag det derefter af varmen og smag på det, når det er kølet let af. Tilsæt evt. mere sukker, hvis den ikke er sød nok til din smag. Det er meningen, at den skal være sødlig og let syrlig.

Hæld saften i en skoldet kande, gerne en der har et tæt låg. Opbevar i køleskabet.

Bland op med vand eller danskvand og et par isterninger.

Tip!
Saften kan holde sig i en uges tid på køl. Hvis du ønsker længere holdbarhed, tilsæt da en smule atamon, når du skolder flasken.

Du kan også lave saften med andre bær, f.eks hindbær, jordbær, rabarber og meget mere.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*