Klassiske ‘deller’ med et sundhedspift

Helt klassiske frikadeller, med et et lille sundhedstouch 😉 Der er tilføjet ekstra grøntsager, og dermed flere sunde fibre og smag i retten. De blev super lækre – men er du f.eks ikke til squash eller gulerødder, er det kun fantasien er sætter grænser; for du kan nemlig blot tilføje andre revet grøntsagstyper, hvis det er det du vil 😀 ..

Opskriften er til 12 stk.

Frikadeller med et sundhedspift

Klik for større version.

Ingredienser
500 g. hakket svine/kalvekød
1 æg
½ grøn squash
1 stor gulerod
1 mellemstort løg
ca. ½ dl. mælk
4-6 spk. hvedemel
Salt og friskkværnet peber

Desuden
Olivenolie og smør til stegning

Fremgangsmåde
Start med at skylle grøntsagerne. Skræl gulerødderne – skær toppen og bunden af både gulerødderne og squashen.

Nu rives de groft, hvorefter løget pilles og ligeledes rives groft.

Rør det hakkede kød sejt med salt, hvorefter de resterende ingredienser tilsættes.

Det hele røres godt sammen, til du har en ensartet, fast og ikke for våd fars.

Hvis du har tid, dæk da farsen over og sæt den på køl i ½-1 times tid.

Steg frikadellerne i halv mængde olie og halv mængde smør, til frikadellerne er gyldenbrune og får en fast konsistens.

Tips
Frikadellerne kan eksempelvis serveres med ovnstegte kartofler vendt i friskhakkede krydderurter og en frisk salat.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*