Sundere hjemmelavede ‘chicken nuggets’

Her er en super nem, velsmagende og sundere opskrift på hjemmelavede “nuggets”, med saftigt kød, sprød ’skorpe’ og ikke mindst rigtigt kyllingekød i – modsat dem fra McD. De er ovenikøbet langt sundere,  fordi der anvendes fiberholdige gryn og der steges i en bedre olie end de fleste nuggets har været dyppet i. Dette gør de sprøde kyllingestykker, velegnet som nem børnemad, som de endda også kan være med til at lave. 😉 Det er ren win win 😀 ..

Crispy chicken nugets

Klik for større version.

Opskriften er til 2-3 personer

Ingredienser
2 store ferske kyllinge bryster
2 sammenpiskede æg
150 g. grovvalsede havregryn
(bland fx rug og havregryn)
Havsalt og frisk kværnet peber

Desuden
Olie til stegning

Fremgangsmåde
Vend havregrynene sammen med havsalt og den frisk kværnet peber.

På et skærebræt skæres kyllingebrysterne over på den lange led, så du får 4 flade filetter.

Skær dem over i 1,5-2 cm. strimler, og læg dem i en skål.

En pande varmes godt op imens at kyllingen først dyppes i æg og derefter i havregryn, for at de bedre kan hænge fast. Læg dem derefter over på en ren tallerken.

Gentag processen til der ikke er mere kylling.

Hæld olien* på panden og steg kyllingen ved mellemhøj varme, til de er sprøde og gyldne. De skal ikke steges ret længe, da de hurtigt bliver gennemstegt, idet de er skåret i så tynde skiver.

Hæld lidt mere olie på, hver gang at der kommer et nyt hold kylling på panden.

Tip!
*olien du anvender til stegningen kan sagtens være en smagsneutral olie (solsikke, majs eller vindruekerneolie) – eller en god olivenolie.

Server kyllingen til en salat, som fyld i en fuldkorns tortillarulle (se fx HER), med en masse salat og en lækker mager dressing, som alternativ til de klassiske chicken nuggets.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*