Sundere ‘tunsalat’ med grøntsager

Ofte kan det være svært at blive ved med at være kreativ med varierede hovedmåltider, specielt hvad det angår at få fisk ind i kosten. Tun, makrel og torskerogn tæller også med i den officielle anbefaling om at indtage fisk flere gange om ugen, og derfor kan det da ligeså godt udnyttes, da det er nemt at have med at gøre. Denne tunsalat er væsentlig fedtreduceret, ift. dem der kan købes i dagligvarebutikkerne, så smager den super lækkert og indeholder en større mængde grøntsager, hvilket er med til at gøre den sundere. Se under ‘tips’, for at se hvad det kan serveres til..

Opskriften er til 3-4 portioner

Ingredienser
Tunsalat12 ds. tun i vand
2 tsk. små kapers (kan undlades)
1/4 rød peberfrugt
evt. 1/4 rødløg
2-3 spk. majs el. grønne ærter
3-4 spk. mager creme fraiche el. skyr
1 håndfuld frisk dild
Saft af ½ øko citron
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Start med at skylle majs og/eller ærter. Lad dem dryppe af i en si, imens resten klargøres.

Tunen drænes for vand og får ligeledes lov til at afdryppe i en si.

Skyl peberfrugt og løg, hvis det tilsættes. Løgene hakkes meget fint og peberfrugten skæres i små tern.

Nu skylles dilden og hakkes fint. Bland det hele i en lille skål, tilsæt den magre cremefraiche eller skyr, kapers og smag det til med salt og peber.

Dæk det over og sæt det på køl, for at trække, gerne i et par timer eller dagen efter. Ved anvendelse, kan det godt være, at der er trukket lidt vand ud fra grøntsagerne og tunen.

Det kan blot hældes fra, og salaten vil kunne anvendes.

Tips
Eventuelt, kan der tilsættes et par teskefulde mayonnaise, hvis du ikke er fedtforskrækket og ønsker en lidt mere ‘rund smag’. Men det kan sagtens undlades.

Salaten kan serveres som en del af en frokostret, på et stykke ristet rugbrød med lidt friske spinatblade eller i en sandwich, med noget groft og lækkert brød, lidt hjemmelavet pesto og masser af grønt.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*