Klassisk ‘koteletter i fad’ med cremet tomatsauce

Koteletter i fad er en traditionel dansk ret. Denne ret er lavet så den smager som de fleste kender den – og der er derfor plads til at du kan tilpasse den til din måde at lave det på, hvis det er dét du har lyst til. Den smager super godt med nogle grove ris og lidt grønt i form af en salat eller lidt dampede grøntsager til 😀 ..

Opskriften er til 4 personer

koteletter-i-fad

Klik for større version.

Ingredienser
1 stort løg
2 ds. hakkede tomater
1 dl. mexikansk salsa
70 g. tomat koncentrat (= ½ ds.)
1 dl. vand
1 tsk. grøntsagsbouillon (eller 1 tern)
2½ dl. fløde (fx madlavningsfløde eller kaffefløde)
2 store fed hvidløg

4 svinekoteletter
300 g. friske champignoner
150 g. bacon i tern
200 g. cocktailpølser

Desuden
Krydderier (Garam masala, paprika,
oregano, all-round krydderi)

Fremgangsmåde
Start med at lave tomatsaucen. Løget pilles og finthakkes. Hvidløget pilles og rives eller hakkes fint.

Løgene svitses i en anelse olie, i en mellemstor gryde. Når de er glasklare, tilsættes de hakkede tomater, tomatpuré, salsa, bouillon, vand og krydderier – herunder salt og peber.

Lad saucen koge godt op og tilsæt hvidløg og fløde. Rør godt rundt, smag den til og lad den små-simre.

På en varm pande, brunes svinekoteletterne med lidt olie og krydderier efter eget valg. Kødet skal blot tage farve og så lægges de i et ovnfast fad.

Herefter steges baconternene sprøde på den varme pande. Imens det steger, renses og ordnes champignonerne og de skæres i skiver eller kvarte.

Når baconet er blevet sprødt, tages det af panden og hældes på et stykke fedtsugende papir. På den varme pande, steges champignonerne, til de bliver gyldne.

Skær pølserne i mindre stykker og svits dem, sammen med champignonerne – de sidste par minutter, hvorefter at de tages af varmen.

Bland bacon, pølser og bacon i en skål. Smag tomatsaucen til – og når du synes, at den smager dejligt, hældes den over koteletterne, som toppes med bacon-blandingen.

I en forvarmet ovn, ved 200 graders almindelig varme, bages retten i 25 minutter. Server fx retten med kogte (fuldkorns) ris og grøntsager.

Tip!
Ønsker du en mere mager / sund udgave af retten kan du vælge enten at lade vær med at anvende fløde eller erstatte det med mælk. Du kan f.eks også erstatte det helt almindelige bacon med noget mere magert, som eksempelvis kalkunbacon.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*