Asiatisk inspireret ‘køleskabs’ wok

Navnet på retten kan godt virke lidt underligt, hvis man ikke helt har fået forklaringen 😉 denne ret opstod som så mange af mine andre retter, da jeg bare skulle bikse en ret sammen i en fart. Den blev simpelthen SÅ god – og derfor fik den også dette lidt atypisk ‘navn’. Og fordi den blev så god, måtte den derfor også deles her på bloggen 🙂 De lækre rejer, den asiatisk inspireret marinade og de sprøde grøntsager, passer helt vildt godt sammen. Og serverer du det med ris, har du en skøn wokret, der kan laves på kort tid..

Opskriften er til 2 portioner

Nem wok

Klik for større version.

Ingredienser
½ stort broccoli hoved
1 lille løg
250 g. champignoner
75 g. sukkerærter
1-200 g. (pillede) kæmperejer
ca. 2 spk. olie til stegning

Marinade
2 fed hvidløg
2-3 cm. frisk ingefær
2-3 cm. frisk chili
ca. ½ dl. soyasauce
1-2 spk. fiskesauce

1-2 spk. sesamfrø til drys
Evt. (fuldkorns) ris som tilbehør

Fremgangsmåde
Rør en marinade af ovenstående ingredienser. Ingefæren fintrives, chilien hakkes fint og røres op sammen med soya – og fiskesaucen.

Skyl grøntsagerne grundigt og pil rejerne.

Skær broccolien i små buketter, løget hakkes, champignonerne skæres i skiver eller både og sukkerærterne skæres på langs.

Alle grøntsagerne svitses på skift i en varm wok, med lidt olie. De tages af og til sidst svitses rejerne.

Bland alle grøntsagerne i wokken, tilsæt marinaden, varm det godt op, drys lidt sesamfrø over og server retten med ris eller nudler.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*