Triple chocolate muffins

Triple chocolate muffins er virkelig en god opfindelse – det smager super godt og specielt med et strejf af appelsin, der giver lidt friskhed til kagen. Når du selv bager kager ved du præcist hvad der er i, hvilket betyder rigtigt meget hvis du går op i hvad din kost består af. I stedet for at lave nogle kæmpe store muffins kan du lave små cupcakes og pynte dem med en klat creme fraiche og lidt frisk frugt..

Opskriften er til 12 store muffins

Ingredienser
5 dl. hvedemel
Triple chocolate muffins11 dl. kakaopulver
1 knp. salt
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
2½ dl. ymer*
1 1/4 dl. smagsneutral olie**
2½ dl. rørsukker
1 æg
1 økologisk appelsin
50 g. hvid chokolade
50 g. god 70% chokolade
50 g. lys chokolade

Fremgangsmåde
Start med at forvarme ovnen til 200 grader.

Find 2 røreskåle – i den ene blander du alle de tørre ingredienser, og i den anden alle de våde ingredienser under omrøring.

Skyl appelsinen og riv skallen af på den fine side af et rivejern ned sammen med de våde ingredienser.

Pres saften af appelsinen og hæld det ligeledes sammen med de våde ingredienser.

Hak chokoladen groft – gerne i ½ x ½ cm. og bland det sammen med de tørre ingredienser, under omrøring.

Rør de våde og de tørre ingredienser sammen med en dejskraber eller en grydeske. Du skal ikke røre for meget i dejen da dine muffins godt kan falde lidt sammen og blive “tunge” i det, hvis du pisker alt luften ud af dejen.

Så rør så lidt i dejen som muligt og kun lige til alt melet er opløst.

Forbered 12 muffinsforme (enten i papirsforme, i silikone eller i andet slip-let materiale) og fordel dejen ligeligt i formene.

Bag dine muffins midt i ovnen og bag dem ved normal varme i 18-20 min.

Køl dem godt af og server dem, når de er kolde så chokoladen er stivnet lidt.

Tips
*Ymer kan erstattes af andre surmælksprodukter såsom A38, tykmælk, fromage/creme fraiche og lign.

**Smagsneutrale olier er f.eks solsikkeolie, vindruekerneolie eller majsolie (Det kan også være en mild oliven – eller rapsolie).

Fordelen ved at anvende olier frem for smør er at smør indeholder mættet fedt, hvor olier er umættet fedttyper, som er sundere for os.

I stedet for at lave nogle kæmpe store muffins kan du også lave små cupcakes ud af opskriften.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*