Smoothie med bær & fersken

En super lækker, sød og forfriskende sommer-smoothie. Jeg anvendte egentligt bare det jeg lige havde ved hånden og det blev så lækkert – specielt ved at tilsætte fersken. Du kan variere dine smoothies lige som du har lyst til, dette er blot et eksempel på hvordan man også kan gøre det..

Opskriften er til 2 store glas
Smoothie med bær og fersken
Ingredienser
2 modne bananer
2 håndfulde skoldede frosne hindbær
3 modne ‘donut ferskner’
1 stor håndfuld friske jordbær
evt. 5-6 isterninger

Fremgangsmåde
Start med at pille bananerne og blende dem helt til mos.

Derefter tilsætter du de skoldede (frosne) hindbær og blender lidt efter lidt sammen med den moste banan.

Skyl nu fersknerne og skær rundt omkring kernen, så du får så meget frugtkød med som muligt. Hæld det i blenderen og blend, til du har en ensartet masse.

Imens det blender, skylles bærene og de friske jordbær blendes sammen med resten.

Er den ikke kold nok, kan du tilsætte en smule isterninger, der bliver knust i blenderen.

Det kan være en fordel at gøre i varmen, om sommeren – men det er helt valgfrit og har ikke den store betydning for det endelige resultat.

Tips
Det smager også super godt, hvis du tilsætter enten friske eller frosne blåbær i din smoothie.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*