Tomat bruchetta med frisk oregano & emmenthaler

Bruchettaer er super som lækkert tilbehør. Det er både nemt at lave, kan laves af forskellige rester, såsom overmodnede tomater og urter – og så smager det bare vanvittigt godt. Top dem af med en god ost; eksempelvis friskrevet gouda, emmenthaler eller høvlet parmesanost 😀 ..

Opskriften er til 4 stykker

Bruchetta1

Klik for større version.

Ingredienser
1 mellemstort stykke brød
– skæres ud til 4 ensartede stykker brød
1 dåse hakkede tomater (drænes)
1 mellemstort fed hvidløg
1 spk. hakkede soltørrede tomater
2 spk. hakket frisk oregano
4-5 dråber tabasco
Havsalt og frisk kværnet peber

Toppes fx med..
Frisk høvlet emmenthaler

Fremgangsmåde
Skær brødet ud i 4 cirka lige store stykker brød. Det kan fx være lidt hjemmebagt Foccacia (se HER), Pedonabrød (se HER) eller en anden brødrest, som du har liggende.

Dræn en dåse hakkede tomater, ved at sigte det igennem en fin sigte. Tomaterne smages til med finthakket eller revet hvidløg, friskhakket oregano, tabasco, soltørrede tomater, havsalt og frisk kværnet peber.

Forvarm ovnen til 200 graders almindelig varme. Læg brødene på et stykke bagepapir og top eventuelt bruchettaerne med revet ost (kan undlades).

Bag dem til brødet er blevet sprødt i kanterne og osten er smeltet – tager ca. 10 minutters tid. Server brødene lune.

Tip!
I stedet for tomater fra dåse, kan du sagtens anvende friske og evt. lidt overmodnede tomater – det er også en god måde at mindske madspildet på.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*