Smagfuld rød pesto af soltørret tomat

Her har vi en super lækker, rustik og smagsfuld pesto. Den er som alle mine øvrige pestoopskrifter lavet på god parmesanost, nødder og godt med hvidløg. Den smager fantastisk! og kan anvendes som en slags dyppelse til et par hjemmelavede grissinier – i pastasalater, som smørrelse i sandwiches og meget mere 😉 ..

Rød pesto2

Klik for større version.

Opskriften er til 1 glas

Ingredienser
1 glas soltørrede tomater
(gerne hakkede eller i mindre stykker – 285 g.)
2 mellemstore fed hvidløg
50 g. god parmesanost
1 dl smagsneutral olie* fx solsikke eller majsolie
½ dl. grofthakkede mandler
Smag til med ca. ½ tsk. salt uden top

Fremgangsmåde
Til denne opskrift skal du anvende en minihakker, en god stavblender eller en kraftig almindelig blender.

Hvis ikke du køber soltørrede tomater som er hakkede eller i mindre stykker, hakkes disse groft – parmesanosten brækkes eller hakkes ligeledes i mindre stykker.

Pillede hvidløg og nødder hakkes ligeledes groft. Anvender du pinjekerner er det ikke nødvendigt.

*Anvend olien fra de soltørrede tomater eller suppler med ½-1 dl. ekstra smagsneutral olie. Blend det hele godt sammen, til du har en ensartet pesto masse.

Smag pestoen til med salt og blend det godt ud. Sørg for, at der ikke er store stykker parmesanost eller hvidløg i pestoen – ellers kan det være en god ide lige at blende en ekstra gang, med mindre du ønsker den meget rustik.

Hæld pestoen på et skoldet glas eller i en ilttæt plastikbøtte. Fordel det plant ud, så olien trækker ud og dækker toppen når den står. På den måde forlænges holdbarheden.

Tip!
Hjemmelavede pestoer smager bare lige dét bedre end dem man køber i dagligvarebutikkerne. De er også super gode som en simpel men lækker værtindegave og til bare at have stående selv, så man lige hurtigt kan lave en pastapesto salat, i sandwiches, på brød og meget mere.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*