Flødeis med vanilje & lakridstvist

Lakridsflødeis kan være en anderledes måde at lave is på. Lakridsen fremmer vaniljesmagen og serveres den med lakridsstykker og friske bær, smager det helt fantastisk. Er du ikke den store lakridselsker, kan du nøjes med at tilsætte en smule, og den vil stadig fungere som smagfremmer for de øvrige ingredienser..

Opskriften er til ca. 4-5 personer

Flødeis med vanilje og lakridstvist Ingredienser
4 pasteuriserede helæg
3½ dl. sukker
1 vaniljestang (kornene derfra)
3½ dl. piskefløde
4-6 tsk. stødt lakrids*

Fremgangsmåde
Start med at flække vaniljestangen, skrab kornene ud og mos det sammen med 1 tsk. af den samlede mængde sukker.

Pisk helæggene med vanilje og sukker til en ensartet tyk masse.

I en anden skål piskes fløden til skum og vendes forsigtigt i æggemassen.

Smag is-massen til med lakrids, tilsæt lakridsen lidt efter lidt, alt efter hvor kraftig en lakridssmag du foretrækker.

Det tager omkring 5-7 timer før isen er klar til servering – men lad den gerne være i fryseren natten over, det bliver den kun bedre af.

Tag isen ud af fryseren i god tid, og lav ensartet iskugler. Server med frisk frugt, lakridsstykker, eller noget helt andet.

Tips
*Jeg anvendte URTEKRAM’s lakrids, som er rigtig god – men Johan Büllows variant, er også anbefalelsesværdig – specielt, hvis du vil have stykker af lakrids i isen, eller som pynt.

Er du rigtig glad for lakrids, kan du også tilsætte små lækre lakridsstykker i isen, eller blot som topping ved servering.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*