Femkornsgrød med abrikoser & nødder

Grød er igen blevet en populær spise. Det er billigt at lave i råvarer – men også en lækker spise, der kan varieres på mange forskellige måder. Her er der ikke tilsat sukker, men derimod er der anvendt naturligt sukker fra de tørrede frugter, samt de friske bær og ikke mindst sunde fedtsyrer fra nødderne..

Opskriften er til 2 portioner

Femkornsgrød med abrikoser og nødderIngredienser
3 dl. femkornsgryn
6 dl. mælk (mini el. letmælk)
En smule salt

3/4 dl. tørrede abrikoser
3/4 dl. hasselnødder/mandler

Eventuelt
1-2 håndfulde friske hindbær
En smule stødt kanel til drys

Fremgangsmåde
Start med at koge mælken op sammen med grynene.

Så snart det koger, skrues der en smule ned for varmen så det ikke brænder på.

Imens grøden småkoger hakkes nødderne og abrikoserne i mindre stykker.

Når grøden begynder at få en tykkere konsistens, tilsættes en smule salt og den smages til.

Bland halvdelen af nødderne og de tørrede abrikoser i grøden og gem resten til drys over retten.

Hæld grøden i to skåle eller tallerkner og drys de resterende nødder samt abrikoser over.

Drys evt. en smule stødt kanel over og server evt. grøden med en lidt friske hindbær eller andre former for bær.

Tips
Som alternativ, til de tørrede abrikoser, kan du anvende; tørrede tranebær, rosiner, figner og meget mere.

Af frugt smager det også rigtigt godt, hvis du tilsætter æbler skåret i bittesmå stykker.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*