Farverig bedesalat med fetaost & søde brombær

Her kommer en efterårssalat der giver et farveboost til maden. Samtidig smager den super godt med de milde og sprøde beder, de søde bær, den cremede og let fede fetaost og toppet med godt med frisk persille. En super lækker, mættende og ikke mindst velegnet tilbehør til forskellige kødtyper eller som en god og vegetarisk måltidssalat 😀 ..

Bedesalat med bulgur feta og brombær1

Klik for større version.

Opskriften er til 4 portioner

Ingredienser
2 dl. grov bulgur
350 g. forskellige farvede beder
75 g. græsk fetaost
125 g. brombær
1 god håndfuld bredbladet persille

Vinaigrette
1 spk. sort balsamicoeddike
2 spk. olivenolie
1 spk. honning
Havsalt og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde
Start med at koge bulguren efter anvisning på pakken, til vandet er kogt væk og den står og trækker og køler af.

Skræl bederne og snit dem ultra fint på et mandolinjern eller med en skarp kniv.

Fetaosten smuldres i rustikke stykker og bærene skylles. Persillen nippes, skylles og hakkes.

Når buluren er afkølet røres en vinaigrette og røres i bulguren, som blandes sammen med de øvrige ingredienser.

Server salaten sammen med en slags kød, vegetarisk tilbehør eller fisk.

Tip!
Du kan f.eks. erstatte de farvede beder med helt almindelige rødbeder eller anvende broccoli, spidskål eller lignende i stedet for. Det er alle sammen gode fibreholdige og derfor mættende grøntsager, som gør sig godt i en salat som denne.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*