Omelet med gouda og basilikum

Omeletter er både skønt som morgenmad, som en del af en brunch eller som frokost med alverdens forskellige typer af fyld. Jeg spiser dem ofte som morgenmad, med hvad jeg lige har til rådighed af fyld – primært fordi det mætter rigtigt godt, men også fordi det er super nemt at lave. Denne gang blev det simpelt, blot med en lækker goudaost og lidt friskhakket basilikum. Tilføjer du eksempelvis ikke grøntsager som fyld i selve omeletten, kan du jo blot servere det on the side 🙂 ..

Omelet med gouda og basilikum

Klik for større version.

Opskriften er til 1 omelet

Ingredienser
3 mellemstore æg
En sjat mælk
Salt og friskkværnet peber
Olivenolie og en smule smør

3-4 skiver goudaost
1 lille håndfuld hakket basilikum

Fremgangsmåde
Opvarm en mellemstor pande, tilføj olivenolie og smør.

Pisk æg, mælk, salt og peber sammen, til en ensartet æggesnaps og hæld den, på den varme pande.

Steg omeletten ved middelhøj varme og rør ikke i æggemassen.

Lad den sætte sig – og når du begynder at kunne se, at den næsten er færdigbagt, men der stadigvæk er lidt ubagt æg på toppen, ligges fyldet på den ene halvdel.

Den anden halvdel af omeletten lægges over fyldet og steg den videre i et par minutter, til den er færdigbagt.

Server med det samme.

Tip!
I stedet for gouda, kan du alternativt anvende emmentalerost.

Inspiration til andre typer omeletter: Skinke og spinat HER, champignon og gouda HER – røget laks og spinat HER.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

 

Share

Speak Your Mind

*