Persillebagt torsk i rød karry & kokos

Dette er et eksempel på, at fiskeretter på ingen måder behøver at være kedelige. Denne ret har både et thai-agtigt look og smag, der klæder fisken i retten rigtigt godt. 😀 😀 Server retten med nogle kogte ris (gerne fuldkorn) – eller noget lækkert hjemmebagt groft brød..

Opskriften er til 4 personer

Torsk i rød karry1

Klik for større version.

Ingredienser
4 stykker torsk
1 bundt persille
2-3 fed hvidløg
2 spk. rapsolie
2-4 skiver frisk lime
Salt og peber

1 helt lille spidskål
2 små dåser kokosmælk
4-5 tsk. rød karry pasta
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 lime
½ bundt persille til pynt
Salt og peber

Desuden
Ris eller brød som tilbehør

Fremgangsmåde
Gør fiskestykkerne klar.

Skyl og hak persillen fint. Pil hvidløget og hak det ligeledes fint.

Bland persille, hvidløg, olie, salt og peber og fordel det ovenpå fiskestykkerne og læg dem i et ovnfast fad. Bag fisken med den frisk lime på, eller server det som pynt ved servering.

Sæt fadet med fisk på køl. Begynd at forvarme ovnen til 200 grader.

Fjern de yderste blade fra spidskålet og skyl det grundigt. Snit det meget fint, enten med en skarp kniv, eller med et mandolinjern.

Sæt ris over til kogning, hvis du vælger at servere dét, som tilbehør til retten.

Hak løg og hvidløg fint på et rent skærebræt. Sørg for at holde god køkkenhygiejne.

På et andet blus varmes der en gryde op med rigeligt letsaltet vand, til blanchering af kålen.

På et tredje blus varmes en wokpande eller en lille gryde op. Deri opvarmes karrypastaen i en smule olie i et par minutter.

Sæt fisken ind i ovnen og bag dem i 11 minutter ved almindelig varme.

Derefter tilsættes de hakkede løg og hvidløg, der svitses i et par minutter under omrøring.

Tilsæt kokosmælken, sørg for at klumperne bliver pisket godt ud, og lad det simre i 5-8 min. ved svag varme.

Når vandet koger, tilsættes spidskålen og det tages først op, når vandet begynder at simre igen. Har du snittet kålen ultra fint, skal det blot ned i det meget varme vand og gryden tages derefter af varmen.

Smag saucen til med limesaft, salt og peber. Hæld den ned i bunden af den tallerken du vil servere retten i, derefter tilsættes spidskålen, den stegte fisk og til sidst, de hakkede krydderurte. Servér med det samme.

Tip!
I stedet for torsk, kan du anvende alle andre typer fisk der er i sæson. Det kan være en god idé at anvende en fisk der kan sprødsteges på skindsiden. Du kan også anvende andre typer fisk – eksempelvis en fed fisk som laks.

Af kåltyper kan du variere det lige som du vil, bare det er fintsnittet og noget der ikke har en for mørk farve, såsom rødkål. Det ville være lidt mærkeligt smagsmæssigt i denne ret.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*