Jordbærgazpacho med friske bær

Gazpacho er et udtryk for en kold suppe, og anvendes specielt i Spanien, hvor de er særligt kendte for deres kolde og krydrede tomatsupper. Suppen serveres ofte som en let forret. Dette er en variant, hvor der anvendes massere af friske bær, og i stedet serveres som en iskold jordbærsuppe, eksempelvis til dessert 😀 .. 

Klik for større version.

Opskriften er til ca. 4 personer

Ingredienser
300 g. friske jordbær
300 g. hindbær (friske el. frosne)
75 g. rørsukker
3 dl. vand
1 vaniljestang
Evt. Revet citronskal af 1 øko citron

Desuden
Blandet friske bær til servering

Fremgangsmåde
Start med at nippe bærene, skyl dem og hæld dem i en gryde.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og mos det ud sammen med en smule af sukkeret.

Hæld det i gryden, sammen med vand og den resterende sukker. Tilsæt skræl fra 1 øko citron.

Kog det op i ca 10 minutter, tag det af varmen og lad det køle lidt af. Blend det med en stavblender, og sæt det på køl.

Når den er iskold serveres den med friske bær og evt. en smule mælk.

Tip!
I stedet for hindbær, kan du også anvende friske rabarber.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*