Scones med mørk chokolade

Opskriften på disse scones er virkelig god! Jeg har prøvet mange forskellige opskrifter, men denne slår alle sammen – kagerne bliver lækre bløde og den gode 70% chokolade løfter lige kagerne til et højere niveau – hvor de ikke bliver for søde 😉 I stedet for chokolade kan du tilsætte hakkede mandler og rosiner – hvis det er at foretrække..

Opskriften er til 12 stk.

Klik for større version.

Ingredienser
250 g. hvedemel
2½ tsk. bagepulver
75 g. sukker
1/4 tsk. salt
125 g. koldt smør
1½ dl. kærnemælk
100 g. god 70% chokolade

Fremgangsmåde
Start med at forvarme ovnen til 200 grader.

Afvej alle de tørre ingredienser og bland dem i en skål.

Hak den mørke chokolade mellem-groft og bland det sammen med melblandingen.

Skær den kolde smør ud i små tern og hæld det ned i skålen med melet.

Tilsæt kærnemælken lidt efter lidt og rør grundigt rundt.

Langsomt bliver det til en ensartet masse der er lidt klistret i det.

Drys lidt mel ud på et rent køkkenbord og rul dejen ud derpå så den cirka er 2 cm. høj og er én aflang rektangel.

Skær dejen ud i 12 lige store firkanter med en skarp kniv. Læg dine scones på en bagepapirs beklædt bradepande.

Du behøver ikke at pensle dem, da der i dejen er små stykker smør i, som automatisk vil gøre dem gyldne under bagningen.

Bag dem i 10-15 min. Begynd at holde øje med dem efter de 10 minutter er gået. De skal være let gyldne på toppen når de tages ud af ovnen.

Det er meningen at de er lidt bløde i konsistensen, når de kommer ud af ovnen.

Lad dem derfor trække ca. 10 minutter på den varme bageplade så de kan stå og samle sig lidt.

Efter de 10 minutter sættes de over på en bagerist hvor de kan stå og køle helt af og få en god konsistens.

Server dem helt afkølet til en kop varmt drikkelse.

Tip!
Nogen har den holdning til scones, at de skal serveres med syltetøj og letpisket flødeskum – mens andre godt kan spise dem som de er, enten som en form for dessert eller lignende.

De er ikke det jeg ville kalde for en sund kage – men de smager super godt og dem du serverer dem for vil helt sikkert elske dem.

Se også: Scones med mandler & rosiner

Velbekomme.
___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Comments

  1. Hej, hvis jeg laver dem om aftenen, er de så stadig gode og lækre dagen efter? 🙂
    Knus.

    • linelomholt says:

      Hej Cecilie,
      Ja, det ville jeg bestemt sige, at de er. Bare du opbevarer dem i en tætlukket pose eller ligende. God fornøjelse med dem 🙂

Speak Your Mind

*