Dette er en ret nem og hurtig ret at lave, når alle grøntsagerne og kødet først er udskåret og klar 😀 Dette kan eksempelvis gøres dagen før, eller noget tid før det skal laves. Du skal ikke nødvendigvis anvende alle de angivne grøntsager fra denne opskrift. Jeg har blot anvendt lidt af alt det jeg havde i min grøntsagsskuffe – du kan variere det lige som du har råvarer til, eller som du allerbedst kan lide det..
Opskriften er til 4 personer
Ingredienser
1 spk. olivenolie
400 g. kylling (bryst el. inderfilet)
1 stort løg
1 squash
3/4 bakke champignoner
1 hel rød peber
2 gulerødder
½ broccolihoved
1 bundt forårsløg el. 1 lille porre
2 tsk. rød karrypasta (eller sød chilisauce)
2-3 fed hvidløg
2-4 cm. frisk ingefær
Desuden
Tilsmagning med fiskesauce, sesamolie
samt drys med cashewnødder til sidst
Fremgangsmåde
Start med at skylle og klargøre alle grøntsagerne, der udskæres i passende stykker.
Kyllingen skæres ud på et andet skærebræt, end grøntsagerne, i mindre mundrette bidder.
Steg kødet i en smule olivenolie i en wok, med salt og peber, evt. med en smule sesamolie, til kødet er blevet gyldent.
Tag kødet af panden og svits nu grøntsagerne i mindre portioner, så de stadigvæk har bid.
Når det hele er stegt, pilles og rives hvidløget. Ingefæren skrælles og rives fint.
Tilsæt kødet og alle grøntsagerne i wokken, sammen med en smule fiskesauce (1-2 spk.), karrypastaen, en sjat sesamolie (pas på med at anvende for meget, da det smager kraftigt) hvidløg, ingefær, salt og peber og rør grundigt rundt.
Smag det til en ekstra gang og server retten drysset med cashewnødder over.
Tip!
Retten kan serveres med kogte ris, bulgur eller forskellige former for kogte kerner.
Velbekomme.
___________________________________________________________________
Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!
Speak Your Mind