Grøn forårssalat med perlebyg, hasselnødder & feta

En perfekt forårssalat, der indeholder grove, mættende og fibrerige kerner samt lette, lækre og sprøde grøntsager. Salaten kan serveres til lyst kød som fjerkræ, fisk eller vegetariske tilbehørsformer. Salaten er super lækker, selv dagen efter, både som tilbehør eller som en del af madpakken.. 

Opskriften er til 4 store portioner

Grøn forårssalat med hasselnødder og feta1

Klik for større version.

Ingredienser
2 dl. perlebyg kerner
5 dl. vand og lidt havsalt

2 håndfuld ristede hasselnødder (u. hinde)
2 håndfuld soltørrede tranebær
200 g. græsk fetaost
1 bundt forårsløg
1 bundt kæmpekarse (el. 1 bakke)
200 g. (1 pose) frisk spinat

6 spk. (koldtpresset) olivenolie
2 spk. dijonsennep
2 spk. (akacie) honning

Fremgangsmåde
Start med at koge perlebygkernerne i letsaltet vand, til der næsten ikke er mere vand tilbage og kernerne stadigvæk har lidt bid, men ikke er helt hårde.

Imens kan du skylle spinaten, så den kan dryppe godt af. Hasselnødderne ristes på en varm pande hvorefter hinden gnides af, når de er kølet af. Hak dem groft sammen med tranebærene.

Fetaosten smuldres i rustikke stykker og forårsløgene snittes fint med en skarp kniv.

Rør en vinaigrette af olie, sennep, honning, salt og peber. Smag den til, så du synes den smager godt, før at du blander den med salaten.

Kernerne, fetaost, forårsløg, halvdelen af nødder og tranebær blandes med marinaden, hvorefter spinaten røres let sammen med det. Til sidst blandes det med klippet karse.

Hæld det på et fad eller en stor tallerken, hvorefter du drysser resten af hasselnødder og tranebær over salaten og servér den.

Tip!
I stedet for almindeligt karse, kan du anvende brøndkarse eller finthakket persille.

Tørrede tranebær kan erstattes af soltørrede abrikoser eller friske bær som hindbær eller brombær.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*