Foodlicious besøger: Wulff og Konstali

I cirka 10 minutters gå afstand fra Lergravsparkens metrostation, i København, ligger en perle af et spisested. Stedet som jeg taler om, er Wulff og Konstali (W&K). Følger man danske madbloggere eller andre madinteresserede, ved man også, at dette er et eftertragtet og utroligt hypet spisested. Det er dog efter min mening, bestemt ikke uden grund.

På W&K, kan du som noget, af det mest populære, nyde en brunch, som du selv sammensætter, ud fra de varianter, der findes på deres kort, hvor udvalget skiftes ud, et par gange om året. Men det er også et spisested, hvor du kan købe frokostretter i form af sandwiches, lune og varme retter, samt pestoer, marmelader og mange andre delikateser to-go. Du kan også blot nyde en lækker friskpresset juice, eller nogle af deres varme drikke.

2014-06-11 10.45

 

 

 

 

 

 

 

 

Måltidet 
Brunchen som jeg har fået, af flere omgange, har hver gang været en fornøjelse at spise. Den sammensættes som sagt, ud fra udvalget på deres brunchmenu, enten 5 eller 7 varianter til henholdsvis 95 eller 130 kr. En pris, som jeg mener er helt rimelig, taget i betragtning af, at råvarerne er velovervejet og af en lækker kvalitet, hvor smagen er i centrum.

Uanset om du vælger 5 eller 7 varianter, vil de fleste ville blive godt mætte af portionen. Som tilkøb til brunchen, kan man vælge i mellem brød, kager, juicer, lune og kolde drikke, hjemmelavet smørchokolade og meget andet.

På brunchkortet, findes der, et udvalg af forskellige oste, skyr med topping, øllebrød med topping, brød, kager, pølser, sprødstegt bacon, en brødkurv med et par forskellige slags brød, fra deres eget udvalg og meget andet.

Wullf og konstali3    Wullf og konstali

Kvalitet 
Når jeg går ud og spiser, vægter jeg kvaliteten som et af de vigtigste parametre. Derfor er W&K også blevet et af mine yndlings brunchsteder i København.

Man kan fornemme, at der i høj grad er tænkt over råvarernes kvalitet, idet nogle af elementerne på brunch menuen er økologiske eller frilandsråvarer. Dette er for mig særlig tiltalende, da jeg får en klar fornemmelse af, at det det er et sted, hvor der bare serveres hvad som helst, for gæsterne.

Service
Det eneste, som jeg har en finger at sætte på, er at der ofte godt kan forekomme lang ventetid, på at maden serveres eller på at blive betjent – og man kan desværre ikke bestille bord. Dette kan godt trække lidt ned hos mig – men jeg vil til gengæld også sige, at så længe man er forberedt på det. Er det i sommerperioden, kan man altid sætte sig udenfor og nyde et glas friskpresset juice eller en god kop kaffe imens.

Wullf og konstali4   w&k2

Bedømmelse
Da jeg nok allerede er farvet lidt af de positive indtryk jeg har haft på stedet, vil jeg godt kunne tendere til at give W&K 5 ud af 5 stjerner. Men grundet den ofte lange ventetid på maden, vælger jeg at være realistisk og give stedet 4 ud af 5 stjerner.

Min helt personlige mening, er at du da helt klart skal prøve at tage derud og spise. Maden er virkelig god og jeg vil klart anbefale alle, der vil nyde en lækker brunch, at besøge stedet.

(Indlægget er ikke sponsoreret og er derfor udelukkende baseret på min egen mening og oplevelse af spise stedet. Alle billederne har jeg selv taget til dette indlæg).

Share

Speak Your Mind

*