Hasselback kartofler med havsalt & frisk rosmarin

Der er noget retro, over at lave hasselback kartofler, som jeg faktisk ret godt kan lide 😀 og spørger du mig, er det både stærkt undervurderet at vi ikke længere indtager ret meget kartoffel i kosten, både fordi det er sundt, bidrager med essentielle vitaminer og mineraler og så giver det også bare en god og længerevarende mæthed. Så her kommer et bud på hasselback kartofler med et twist; nemlig med frisk rosmarin og havsalt flager, som liiige giver kartoflerne lidt mere smag, end blot ved at krydre med salt og peber 😀 ..

Opskriften er til 4 portioner

Klik for større version.

Ingredienser
1 kg. mellemstore vaskede kartofler
En god olivenolie til pensling
2-3 store stilke rosmarin
Havsalt flager og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde
Start med at forvarme ovnen til 200 graders varmluft.

Kartoflerne skylles og gnubbes fri for jord eller andre urenheder. Du kan sagtens skrælle kartoflerne, som man gjorde i ‘gamle dage’ men det gør jeg aldrig. Skrællen giver netop en sprød ‘skorpe’, og det er der, at alle vitaminerne og mineralerne netop sidder. Og så sparer man tid; win-win! 😉

Med en skarp kniv, skæres kartoflerne på den korteste led, i tynde skiver ned igennem kartoflen, men kun lige, så den nederste centimeter ikke gennemskæres.

Skyl rosmarinen, nip den fri for ‘nålene’ og hak det fint.

Kartoflerne lægges i et bagepapirs beklædt ovnfast fad med den skivede side opad, pensles med olivenolie, drysses med rosmarin, havsalt flager og frisk kværnet peber.

Bag kartoflerne i ovnen i 45-50 minutter, til de er møre, når du stikker i dem og har fået en gyldenbrun farve på overfladen.

Er de ved at være møre, men har ikke fået ret meget farve, giv dem da 5-10 minutter på 225-250 grader i ovnen og servér derefter.

Tip!
Kartoflerne kan serveres som tilbehør til en hovedret, sammen med en masse andre små-retter eller hvor du lige kunne forestille dig, at de passede ind.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*