Hjemmelavet rosmarinsalt

Forskellige former for hjemmelavet salt, er super nemt og hurtigt at lave – og så er det også en rigtig god måde, at anvende krydderurter, som du måske alligevel ikke får brugt det hele af. Du kan både som her, lave en salt, hvori der kun indgår én type krydderurt, men du kan med fordel også lave en blandet krydderurtesalt, hvori du fx anvender 2-3 forskellige slags krydderurter. Se længere nede i opskriften for tips til, hvad saltet kan anvendes til 😉 ..

Opskriften er til ca. 4 dl. saltRosmarinsalt

Ingredienser
3 dl. havsalt
½ stort bundt rosmarin

Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 150 graders almindelig varme og beklæd et ovnfast fad med bagepapir.

Rosmarinen skylles og bladene nippes fra stilkene.

Hak alt rosmarinen semi-fint.

Bland det med salten og fordel det i faddet.

Bag det midt i ovnen i 20 minutters tid, til rosmarinen er tørret.

Rør rundt og tag det ud af ovnen. Lad det stå og køle af og hæld det derefter på glas.

Tips
I stedet for rosmarin, kan du også anvende andre former for friske krydderurter, til at lave forskellige typer salt af.

Brug det til at drysse over ovnbagte kartofler – eller rodfrugter. Det kan også drysses ovenpå et italiensk inspireret brød, gnides ned i kødet, hvis du fx laver en form for steg – og meget meget mere..

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*